Her er vi nu hos Onkel Bill i hans helt igennem skønne hus lige ned til vandet. Drengene nyder baade at have farmor og fætter Brendon. Vi voksne nyder især alt det dejlige mad Bill laver til os. Da vi ankom, blev vi præsenteret for hele ugens menu, og det kan nok lige være mundvandet kom igang med at loebe. Var vi indforstaaet med menuen? Jo, mon ikke lige det gaar an.
Det meste af det mad Bill laver bliver tilberet i The green egg, som er weber- grillens overmand. Bill er utrolig dygtig til at lave lokale sydstatsretter, og vi guffer i os af saftige spareribs, friskfangede rejer tilberet efter Creolopskrift, gryderetter der er kryddret helt specielt og har simret i flere dage. Hvis vi er blevet lidt runde paa turen, saa er vi ved at blive smaafede nu. Og her starter middagen omkring kl. 17 med drinks, saa naar vi saetter os til bordet kl. 19, er stemningen meget munter. Ja, og saa skal der jo igen laves de 120 daglige armboejninger, efter Brendon igen er i lejren.
Her i Alabama taler de med en meget kraftig dialekt, og det er lidt svært at lade være med at trække paa smilebaandet, naar de foerst ruller sig ud. Og selvom de taler meget langsomt og ligesom trækker ordene ud, kan det godt være ret vanskeligt at faa det hele med.
