Saa er vi ved at pakke sammen her hos farfar og flyver nordpaa mod Tikal. Vi lander i Flores, hvorfra vi drager mod junglen og pyramiderne. Vi er startet paa malariapillerne, og haaber ogsaa paa at moede et par aber eller to.

Saa er der nyt fra faetter Brendon, som kommer og moeder os i Belize omkring den 3. feb. Vi proever at faa ham til at tage et nyt kamera med til os, for det er ikke rigtig til at finde noget her.

Lidt flere billeder fra Lake Atitlan

To lokale guttermaend

Huset set fra soesiden

LAKE ATITLAN

Kajaktur med Farfar

Hej fra Lake Atitlan - og et stort tillykke til Bedstefar!

Foerst skal vi beklage at vores tekst bliver lidt maerkelig, men det er ikke saa nemt at faa bloggen til at adlyde og vi betaler pr. minut naar vi er paa nettet, saa der er altid lidt pres paa nar vi forsoeger at skrive, og det koere meget langsomt her saa det er aldrig rigtig til at finde ud af hvad der ender med at staa og hvad der bliver slettet. Vi kan godt laese alle jeres sjove kommentarer, men ikke svare. Saa det er nok bedst at bruge Kristoffers hotmail til at skrive til os. Og saa er der jo de manglende vokaler, troede ellers vi havde fundet et par genveje til dem, med der er vidst kommet lidt huller hist og her, saa dem dropper vi igen. Men vi haaber I alligevel kan faa bare lidt fornuft ud af det.

Saa har vi en god og en daarlig nyhed:

Den gode foerst, Anne, Frederik og Cille kommer og moeder os i Mexico jubbbiiiiii - og saa kommer de lige paa Alberts foedselsdag. Det glaeder vi os meget til.

Saa det knap saa skoenne, vi har tabt vores kamara og alle de flotte billeder fra Muska og Johans vulkantur og fra kristoffers graduation fra spanskskolen er gaaet tabt. Oev Oev. Vi (isaer Muska) har revet sig i haaret og oensket at skrue tiden tilbage til det sekundt, hvor tasken ikke blev lukket ordentligt, inden vi satte os ind i en Tuk Tuk og bumpede gennem hele byen. Vi ledte med lys og lygte et par timer, Men ak - og mange suk. Pist vaek for altid.

Men livet gaar jo videre, og heldigvis er Judy meget flink til at laane os hendes kamera. Men vi nok finde ud af koebe et nyt naar vi igen er paa egen haand.

Vulkanturen var super haard og ikke for toesedrenge. Johan laa lige i haelene paa vores guide alle fem timers vandring opad, hvoraf den sidste time var halsbraekende klatring paa knivskabt forstenet lava. Muska laa paent nede bagved og prustede sammen med en astma-ramt tysker. Men det var alle anstrengelserne vaerd, at komme helt op og se den gloedede lava, som man paa 2 sekunder, kunne riste poelser og marshmellows paa . Vi havde dog en ret dramatisk nedtur, hvor der begyndte at rulle kaempe sten ned og det saa ogaa lige var blevet baelgmoerkt (men vi havde naturligvis vores pandelamper med). Johan fik en sten i nakken og Muska rev sin haand og fik en del smaasten presset godt ind i den, men vi fortroed ikke et sekundt turen.

Nu er vi saa her ved Lake Atitlan med farfar og Judy. En bjergsoe i hojlandet i ca 1550 m hojde, omgivet af vulkaner. Vi bor i et meget fint lille stenhus lige ned til soen. Forhaaldene er lidt ligesom i Sverige, med koldt vand og opvask udenfor. Man kan kun komme rundt til byerne omkring soen fra sosiden, saa vi sejler med taxabaaende rundt naar vi skal kobe ind, til yoga eller udforske de mange smaa markeder. Her er utroligt smukt og vi er omgivet af bananpalmer, advocadotraerer, et hav af sommerfugle og farvrige firben og blomster. Vi har en god kajak som vi nyder at sejle rundt i.

Drengene har faaet mange nye venner her, som de leger med. De har ogsaa varet paa besoeg hos dem, og set hvordan man ogsaa kan leve med grise, hoens og hunde i "stuen" og der gaar ikke mange minutter foer de er lige saa beskidte som de lokale boern her. Saa der er skrubbetur ved soen under hyl og skrig.

Et par slutter sig til os...

jubiii farfar er kommet!

Antigua, Guatemala

Udsigt til byens torv

Hygge paa byens torv

Her er det pigerne der baere deres smaasoeskende

En gruppe mayaindianer

Hej fra Antigua,- Og et stort fødselsdagskys til Anne, Selma, Amalie og Birgitte.

Vi er nu i en fantastisk bjergby i ægte kolonistil. Efter en kort problemfri flyvetur på 2,5 time fra det meget dyre Miami, hvor vi hurtigt fik vores budget ud af kontrol, ankom vi til Guatemala City. Noget af et kulturskift. Ingen plastik mennesker paa hvide sandstrande eller mega - måltider med milkshakes eller flotte alle'er med palmetræer. Vores chauffør var lidt forsinket, saa det ventede skilt med "COLDING" var ikke til at se! Først da vi havde udvalgt en af de mange andre villige chauffører, viste skiltet sig over mæ ngden af en gruppe nyankommene. Nino, som han hed, kø rte os HURTIGT, men sikkert til hotellet i Antigua. Godt det var mø rkt saa vi ikke kunne se hvor stejlt det gik nedad. Begge børn sov paa bagsædet, trods de mange bump for her er tale om seriøse huller i vejene.

Vi bor paa et fint lille hotel http://www.posadadonvalentino.com/. Der er et lille kø kken og en meget hyggelig gaardhave, hvor vi kan sidde og spise. Vi har et stort væ relse med udsigt til en kæ mpe vulkan. Livet gaar sin gang her, Kristoffer gaar i skole fra kl.8 til 12, imens spiser drengene og Muska morgemad i gardhaven, gerne sammen med damerne der arbejder paa hotellet. De taler lø s til os paa spansk, men det er ikke meget vi endnu forstaar. Saa vi nøjes med at smile og sige "si si", hvilket er til stor morskab for dem.

Efter morgenmaden som nemt kan tage et par timer, smutter vi ned til byens torv og leger med bø rnene der. Spiller bold og terning eller tegner. Muska drikker mange kopper af den vidunderlige kaffe, og vi taler med de mange andre rejsende der er her i byen. Her er folk fra hele verden, og vi faar mange gode rejsefif. Naar Kristoffer kommer fra skole, laver vi frokost i det lille køkken paa hotellet af de mange læ kre raavare fra vores nabo - et supermarked. Saa er det tid for Muska at smutte til yoga. Yogaskolen ligger et meget smukt sted, med udsigt til bjergene og kaffeplantagerne. Et meget fredsfyldt sted med god energi, hvor man faar lyst til at opgive alt materiel overflod ,og blot leve af frugt og kildevand. Men saa snart min næ se kommer ned paa gaden igen, og faar fæ rten af kaffeduften der er overalt, er jeg paa den igen og guffer ogsaa gerne et par sproede crossainter med den himmelske kaffen. Men livet fø les dog stadig sund og godt efter et par timers udstræ k med hoved ned og benene op. Der er ved at være styr paa kobraen, krigeren 1, 2, 3 halvmaane og jeg er mindst blevet 10 cm. længere.

Saa er det tid til aftensmad. Her er et kæ mpe udvalg af restauranter og de er alle meget gode. I gaar var vi paa en thai restaurant, hvor tjeneren var fra Taiwan og ejeren var fra El Salvador. Saadan er det meget her et stort mix fra hele verden.

Her er ogsaa mange fattige i byen, og det tog drengene et par dage at forstaa, at hvis vi ikke igen skal sprænge vores budget, kan vi ikke give penge til alle de smaa børn der tigger paa gaden. Det har ogsaa gjort stort indtryk paa dem, med alle de smaa drenge paa deres egen alder, der loeber rundt og pudser sko for folk. Muska har op til flere gange væ ret ved at smugle en af de meget smukke Maya - indianerpiger med.

I morgen kommer farfar og Judy til byen og mø der os. Herefter tager de videre til huset ved sø en Attilan. Vi fø lger efter om to dage, naar Kristoffer har vaeret til eksamen. Ved huset er der ingen internetforbindelse, saa vi skriver igen om 14 dage. I morgen tager Johan og Muska paa tur til vulkanen Pacaya og ser om vi kan finde noget æ gte lava. Hav det godt saa længe ...

Nintendoen er stadigvaek meget populaer. Her spilles paa vaerelset med Mads fra KBh.

Billed taget af Johan

Hej Alle

Saa kom vi endelig til en computer, der ville finde frem til vores blog. Vi er nu i Guatemala. Det er jo ved at vaere et par dage siden vi floej fra KBH. Turen vestpaa var lang, men gik alt i alt fint. Albert havde dog faaet nok, da vi kom til London og han naegtede at gaa gennem sikkerhedstjekket. "Jeg skal hjem" meddelte han meget hoejt og begyndte at loebe den anden vej. Saa kunne det nok vaere at de der smaafede sikkerhedsdamer fik travlt med at indfange den lille fyr.

Meget traette men med hoejt humoer over Miamis behaglige tempertur, flotte skyline og palmetraer, tjekkede vi ind paa et sjovt artdeco hotel 2 min. fra stranden.

Miami boed paa Seaquarium, hvor vi saa et fantastisk show med spaekhugger og delfiner. Dejlig sandstrand og alt for meget laekker fed mad.

Vi moedte en anden dansk familie med far og to boern, som der ogsaa blev hygget med. Kristoffer moedte saa ogsaa lige en gammel bekendt fra Carl Bro. Ja, Verden er jo ikke altid saa stor.

Ih, det er ikke engang koldt.

Miami Beach South

Saa er vi paa vej til stranden. Jubiiii

Johan er top-klar, og rygsækken er pakket med mange spændende ting og sager. Der er stor rift om kristoffers hat.

Så er der kun to dage til vi tager afsted på vores 3- måneders tur til Mellemamerika. Vi flyver ind til Miami og har booket hotel på South beach. Her har vi tre dage til at omstille os til de dejlige 25 grader, kaste vores blege kroppe i solen, spise burgers og par stykker key -lime pie. Herfra flyver vi til Guatemala City, snupper en shuttle direkte til byen Antiqua i det guatemalske højland. Her venter sprogskole, yogatimer. og hvem ved hvad...

Vi pakker...

Vi tjekker lige om badebukserne passer!

Tak til farfar.