Fuld fart frem. Vi har allerede oplevet så meget på de første par dage. Så her kommer blot en hurtig gennemgang. Farmor ankom et par timer efter os fra Indien. Vi kørte fra standen ind i højlandet til byen Kandy. På vejen stoppede vi ved et elefanthjem og vaskede en 40 år gammel hunelefant. Drengene fik også en ridetur, hvilket var en ret grænseoverskridende oplevelse, men til stor morskab for os ned på jorden. Kandy er en smuk by med et stort buddhistisk bibliotek, og et tempel med iflg. legenden- Buddhas sidste tand. Her ligger den katolske kirke, moskeen, de buddhitiske og hinduistiske templer lige op af hinanden. Så gadebilledet er et godt mix af verdens store religioner. Vi har været til lokalt danseshow hvor vores guide Lal selvfølgelig havde sørget for pladser på første række.
I går var vi på dagstur til floden...kan ikke lige huske navnet, for at prøve en tur ned af floden i gummibåd. en helt fantastisk oplevelse. Farmor faldt over bord, men heldigvis var den unge kaptajn i båden lynhurtig til at hive hende op igen. Albert sad forrest og fik en masse vand lige i hovedet, hvilket han synes var meget sjovt. Vi fik også lov at svømme i floden, hvor der var mere stille vand. En skøn oplevelse blot at flyde afsted med strømmen og have junglen på begge sider.
fredag den 20. december 2013
mandag den 16. december 2013
lørdag den 7. december 2013
Så tager vi afsted igen. Denne gang går turen østpå!
Så er vi startet på at pakke. Denne gang går turen til Sri Lanka. Vi rejser fra Dk d. 17/12-2013 og er hjemme igen d. 11/1- 2014, så 25 dage væk for madpakker og andet hverdags- tummerum. Ja, og vi glæder os alle fire helt vildt til, at møde og opleve denne del af verdenen.
Abonner på:
Opslag (Atom)