onsdag den 21. januar 2009

Antigua, Guatemala

Udsigt til byens torv


Hygge paa byens torv


Her er det pigerne der baere deres smaasoeskende



En gruppe mayaindianer


Hej fra Antigua,- Og et stort fødselsdagskys til Anne, Selma, Amalie og Birgitte.

Vi er nu i en fantastisk bjergby i ægte kolonistil. Efter en kort problemfri flyvetur på 2,5 time fra det meget dyre Miami, hvor vi hurtigt fik vores budget ud af kontrol, ankom vi til Guatemala City. Noget af et kulturskift. Ingen plastik mennesker paa hvide sandstrande eller mega - måltider med milkshakes eller flotte alle'er med palmetræer. Vores chauffør var lidt forsinket, saa det ventede skilt med "COLDING" var ikke til at se! Først da vi havde udvalgt en af de mange andre villige chauffører, viste skiltet sig over mæ ngden af en gruppe nyankommene. Nino, som han hed, kø rte os HURTIGT, men sikkert til hotellet i Antigua. Godt det var mø rkt saa vi ikke kunne se hvor stejlt det gik nedad. Begge børn sov paa bagsædet, trods de mange bump for her er tale om seriøse huller i vejene.
Vi bor paa et fint lille hotel http://www.posadadonvalentino.com/. Der er et lille kø kken og en meget hyggelig gaardhave, hvor vi kan sidde og spise. Vi har et stort væ relse med udsigt til en kæ mpe vulkan. Livet gaar sin gang her, Kristoffer gaar i skole fra kl.8 til 12, imens spiser drengene og Muska morgemad i gardhaven, gerne sammen med damerne der arbejder paa hotellet. De taler lø s til os paa spansk, men det er ikke meget vi endnu forstaar. Saa vi nøjes med at smile og sige "si si", hvilket er til stor morskab for dem.
Efter morgenmaden som nemt kan tage et par timer, smutter vi ned til byens torv og leger med bø rnene der. Spiller bold og terning eller tegner. Muska drikker mange kopper af den vidunderlige kaffe, og vi taler med de mange andre rejsende der er her i byen. Her er folk fra hele verden, og vi faar mange gode rejsefif. Naar Kristoffer kommer fra skole, laver vi frokost i det lille køkken paa hotellet af de mange læ kre raavare fra vores nabo - et supermarked. Saa er det tid for Muska at smutte til yoga. Yogaskolen ligger et meget smukt sted, med udsigt til bjergene og kaffeplantagerne. Et meget fredsfyldt sted med god energi, hvor man faar lyst til at opgive alt materiel overflod ,og blot leve af frugt og kildevand. Men saa snart min næ se kommer ned paa gaden igen, og faar fæ rten af kaffeduften der er overalt, er jeg paa den igen og guffer ogsaa gerne et par sproede crossainter med den himmelske kaffen. Men livet fø les dog stadig sund og godt efter et par timers udstræ k med hoved ned og benene op. Der er ved at være styr paa kobraen, krigeren 1, 2, 3 halvmaane og jeg er mindst blevet 10 cm. længere.
Saa er det tid til aftensmad. Her er et kæ mpe udvalg af restauranter og de er alle meget gode. I gaar var vi paa en thai restaurant, hvor tjeneren var fra Taiwan og ejeren var fra El Salvador. Saadan er det meget her et stort mix fra hele verden.

Her er ogsaa mange fattige i byen, og det tog drengene et par dage at forstaa, at hvis vi ikke igen skal sprænge vores budget, kan vi ikke give penge til alle de smaa børn der tigger paa gaden. Det har ogsaa gjort stort indtryk paa dem, med alle de smaa drenge paa deres egen alder, der loeber rundt og pudser sko for folk. Muska har op til flere gange væ ret ved at smugle en af de meget smukke Maya - indianerpiger med.

I morgen kommer farfar og Judy til byen og mø der os. Herefter tager de videre til huset ved sø en Attilan. Vi fø lger efter om to dage, naar Kristoffer har vaeret til eksamen. Ved huset er der ingen internetforbindelse, saa vi skriver igen om 14 dage. I morgen tager Johan og Muska paa tur til vulkanen Pacaya og ser om vi kan finde noget æ gte lava. Hav det godt saa længe ...

1 kommentar:

  1. Jeg kan vist ikke sende en kommentar.
    Nu har jeg prøvet et par gange.
    Alt ser iøvrigt lækkert ud, og det glæder mig I har det godt. Pas nu på vulkanen.Hvad er det for en examen Kristoffer skal op til? Thomas var oppe i sidste fag og fik et 12-tal sså nu er han ingeniør og starter sit nye arbejde 1. februar hos Moe og Brødsgaard.
    Hilsen til alle KH Sven.

    SvarSlet