Flores og Tikal

Efter nogle rigtig gode uger hos farfar og Judy, blev det tid til at komme paa farten igen. Drengene har nydt at vaere sammen med deres farfar, og der er kommet mange rigtig flotte tegninger med tilhoerende historier i tegnebogen, der er blevet gravet vandkanaler og fjollet. Farvel til de dejlige avokadoer, der har varet hovedbestandelen af de fleste af vores maaltider, da de praktisk talt faldt ned i hovedet paa os. Farvel til de soede beskidte boern, som naesten laerte at sige " Lille hund - der er nogen, der har taget dit koedben" efter mange omgange af den leg.

Vi tog en tidlig morgen - taxabaad og noed for sidste gang det fantastiske syn af den smukke soe med vulkanerne, de smukke Mayaindianere i deres farverige vaevede toej, med deres babyer bundet fast paa ryggen, og de smaa generte smil. I havnebyen Panajachel ventede minibussen og en 4-timers temmelig barsk bjergkoerselstur, paa meget hullede veje, tilbage til Guamemala City og lufthavnen. Heldigvis faldt drengene hurtigt i soevn, mens Muska kaempede med koeresygen og med at holde de tre malariapiller nede.

Trods koersygen var det en smuk tur ned gennem bjergene med de mange kaffeplantager og majsmarker, hvor man blot undre sig over, hvordan det nogen side er lykkes for mennesker, at faa saaet noget paa de stejle bjergsider, og endnu mere hvordan de faar hoestet og slaebt det hele ned igen. Det naturskoenne billed bliver dog noget forstyrret af den affaldpolitik de har her (eller mangle derpaa). Mange bjergsider bliver ogsaa brugt til at losse affald nedad og det i virkelige store maengder. Men som det u-land Guatemala jo er, er det dagen i dag der taeller og ingen synes have overskud til at bekymre sig om affaldet, som vi ogsaa har trampet rundt i ude i de smaa landsbyer.

Guatemala lufthavn er tilgengaeld noget af det reneste vi har oplevet, og overalt blev der hele tiden vasket gulv, saa vores landsby-stoevede (og sikkert ogsaa en del hoenselort) sko lavede frygtlige sorte maerker. Efter en del bvoevl og lidt hoej puls, da vores navne ikke var i flyselskabets computer og damen ved skranken ikke var glad for vores billetter, taenkte vi et kort oejeblik, at vi var blevet snydt af det lille rejseselskab tilbage i Panajachel. Men vi kom i luften og floj ca. 500 km. nord paa til Oen - Flores, palmetraer, tropisk kilma og dermed en meget hoejere luftfugtighed og en temp. paa ca.30 grader (kl.21.15)!

Varmen ramte Johan og Albert med et slag og vores ellers saa seje rejsedrenge pev og hylede. Meget har vi udsat dem for, men det her ville de ikke vaere med til. " Jeg kan ikke roere mig, jeg vil ha' snee, jeg braender op var bare nogle af de udbrud der blev raabt og skreget i mange mange timer. Pyh - ha der blev foraeldrene lidt traette af de kaere boern. Saa hvis I derhjemme i Dk har det koldt (det har vi hoert en lille fugle synge om), saa er der to drenge der piver over varmen.

Hotel i Flores

Selvom vi stadigvaek befinder os i Guatemala, har befolkningen her skiftet de vaevede klaededragte ud med shorts og stramme toppe, og levestandarden virker en lidt hoejere her.

Dagen efter koerte vi til Tikal og junglen for at se de gamle Mayapyramider og maaske et par broeleraber. Det var en stor oplevelse at vaere i junglen med alle de mange anderledes dyrelyde og plantevaekst. De storslaaede pyramider der pludselig taarner op mellem traeerne gav stof til eftertanke. Mange af pyramiderne kan man ikke mere gaa op paa, da der er nogle turister der er faldet og slaaet sig ihjel. Der var dog lavet trapper ved nogle af dem. Saa vi gik de mindst 200 trin op paa den hoejste pyramide (Tempel IV) - hvis nok den Jeppe engang har sovet paa.

Visdommens trae, Junglen ved Tikal

Det var super vildt at komme op paa toppen og se ud over junglen, solen der var paa vej op og de mange andre pyramider der rejser sig op mod himlen. Man havde lyst til at sidde der og stirre i timevis og forundres. Men en lille detalje gjorde at det ikke lige blev saadan, for i det sekundt Albert var kommet op meddelte han, at nu var det tid for ham at komme paa toilettet. Og da man ikke just kunne sende ham alene ned af den stejle trappe og ud i junglen for at lave bommelum, maatte Kristoffer halse ned igen. Ja, det bliver ikke altid som de voksne kunne taenke sig. Det er ogsaa for daarligt, at de der Mayaindianer ikke har taenkt paa at lave et toilet paa toppen (eller i det mindste en elevator), naar der nu ca. 4000 aar efter kommer en 4 -aarige og har brug for det.

Udsigt fra Temple V mod Gran Plaza, Tikal

i overnattede en nat ude i junglen paa et dejligt lille hotel med VARMT VAND = VARMT BAD. Det foerste paa hele vores tur, og som det jo er, naar man har vaeret saa laenge foruden, bliver nydelsen desto stoerre. Efter Tikal koerte vi tilbage til den lille Oe -Flores for at hente rent vasketoej og pakke til rejsen til Belize dagen efter.

Vi havde en hyggelig afskedsmiddag, hvor vi vaneligt indtog vores ration af boenner og drak vores sidste Gallo. Farvel og tak til Guatemala.