MEXICO

Efter syv dejlige dage med massere af snokling og hygge sejlede vi fra Caye Caulker til en noget større ø "Ambergris Caye". Her var slet ikke den samme afslappede og hyggelige stemning som paa Caye Caulker, alt for mange store hoteller, og for mange mennesker der var paa partyferie og rendte stang berusede rundt og opførte sig uanstaendigt. Igen blev vi ogsaa konstant passet op, af nogle der ville saelge os noget. Hvilket vi nød at vaere helt fri for paa Caye Caulker. Turismens grimme ansigt. Saa det tog os ikke lang tid at beslutte at en overnatning var rigeligt. Men naar nu vi nu alligevel var her, kunne vi ligesaa godt udnytte faciliteterne. Saa Brendon babysittede,mens Kristoffer og Muska sneg sig ind paa et af de fine hoteller og fik et par drinks ved poolen.

Naeste dag sejlede vi videre nord paa til fastlandet igen. En sidste overnatning i Belize i et lille hul af en by. Dagen efter kørte vi med taxa til den mexicanske graense. Igen skulle vi selv gaa over graensen, men denne gang i solskin.
Stempel i passet og saa var vi i Mexico og tilbage til det spanske sprog igen. Her lejede vi en bil og skulle egentlig være koert til havnebyen Punta Allen syd for Tulum, men skiltningen er lidt forvirrende her, saa vi endte i Tulum sent paa dagen. Det var ikke nemt at finde overnatning, og de foerste steder ville have 280US$ pr. nat og de var ikke saa begejstret for boern. Men lige inden det blev helt mørkt, fandt vi et superfedt sted med smaa cabanas lige ud til den brede sandstrand, der var til at betale(men stadigvaek dyrt). Og saa til køjs, godt trætte efter den lange rejsedag. Men sove kom vi ikke til lige med det samme, for pludselig startede et voldsomt uvejr og efter faa minutter stod regnen lige ned i sengen. Først prøvede vi at ignorere det lidt og trække lagnet op over hovedet, men da Albert med sjaskvaadt haar sagde: " Moar, det er ligesom at være i bad, bare uden shampoo" blev Kristoffer jaget ud af sengen. "Du kan mest spansk" var argumentet fra hans noget hysteriske kone. Lidt efter vendte han tilbage med tre mexicanere med kaempe spotlights og store stykker plastik blev sømmet op. Endelig kunne vi sove, dog paa en meget vaad madras. Johan bare snorksov fra det hele. Man er vel spejder.

Dagen efter kørte Brendon og Kristoffer paa jagt efter et mere budgetvenligt sted. De fandt et sted, som bliver kaldt "smølfebyen". Et meget passende navn da man bor i smaa smølfehytter i staerke farver lige paa sandet. Massere plads til at loebe rundt paa og et minut til standkanten. Vi fik en lilla cabana med lyderød dør som hed Isla Mujeres, navnet paa den ø, hvor vi skal møde Anne...

Her vores lille "smølfehytte"

Da vi havde faaet rygsaekkende ud af bilen og fundet badetøjet frem, var det afsted til stranden, og hov hvad var det... jo der kan vist ikke vaere nogen tvivl, tre meget blonde børn i standkanten og den ene i et par Katvigbadebukser - de maa vaere danskere.

-og ganske rigtigt. Familien Mattsson fra Haslev ogsaa paa foraeldreorlov. Sikke en fest der blev, baade for børn og voksne. Der er blevet bygget store sandbyer i aegte Maya -stil med Brendon som hovedarkitekt. Hver aften stod den paa fangeleg til vores fodled var haevede og meget ømme.(det er haardt at løbe i sand). Johan glemte helt at vaere vandskraek og pludselig laa han i vandet og snoklede med Alma. Skoent med nye legekammerater.

Her ses den soede familie:
Far Thomas, mor Rikke, Alma paa 11, Esther paa 8 og lille Ludvig paa 2,5.

Johan og Alma

Aftensmad

Familien Mattsson forlod Dk. sidst i december, og var paa deres sidste uge inden de atter skulle hjem til frost og sne. De er rejst modsat af os, og startede paa Cuba. Vi fik en masse gode rejsefif og nye boeger mm. Men det bedste var de mange hyggelige stunder ikke mindst for Muska, som virkelig nød at have kvindeligt selskab og faa tøsesnakket. Vi glaeder os allerede til vi ses i Danmark.

<